1. |
Nogen siger
03:54
|
|||
|
Nogen siger at verden stopper når man kradser af
Nogen siger at den bliver ved, dag efter dag
Nogen siger at vi bliver til stjernestøv som tiden går
Jeg siger vi bare bliver stumme og døve, år efter år
Så lad os åbne vores øjne, lad os alle sammen være nøgne
Lad os snakke, lad os snakke solen sort
Nogen siger at du kun skal gøre hvad der gør dig glad
Nogen siger at de ikke vil ta' kaninernes mad
Nogen siger at du ikke fatter noget hvis du ikke er vegetar
Jeg siger vi ikke aner noget om hvilke tanker planterne har
Måske er de smartere end alt det vi kalder dyrearter
Måske er det dem vi skal lade være
Nogen siger at vi ved det hele, nogen siger vi ikke ved en skid
Nogen siger vi kun eksisterer i kraft af vores tid
Nogen siger at livet handler om at give det videre
Nogen siger at det hele står på alverdens hjemmesider
Så lad os prøve på at læse, lad os se om der findes en pjece
som beskriver livets hemmelighed
Nogen vil have fisse og nogen vil have friværdi
Nogen vil bare have et hul som de kan ligge i fosterstilling i
Nogen vil gerne gøre noget men ved ikke hvor de skal starte
Jeg siger bare gå i gang, senere bliver det klart
hvilken vej du skal vælge, hvilken guitar du skal sælge
hvilket menneske du skal dele livet med
|
||||
2. |
||||
|
Dansen er ovre mens den fede dame synger
hun er bare en begynder, der bliver yngre og yngre
Vi klapper i takt på et og tre og spejler os lidt i U.S.A.
En mand går kløjs i sin yankie bar
han er nogens far men blev aldrig klar
til at røre ved sin levende søn for han havde det svært med det samme køn
Jeg ville ønske at det var løgn, men det er sådan som landet det ligger
måske kan vi dreje en anden vej, måske men jeg er ikke sikker
Endnu en krøllet lottokupon
det er blevet sæson for pizza og bong
og knuste drømme og nøgne træer og mænd i slips der siger desværre
Sirenerne gjalder på våd cement
måske er det Bent som er blevet dement
det er til at forstå, han har masser at glemme – både fra ude, men særligt fra hjemme
Jeg ville ønske at det var løgn, men det er sådan som landet det ligger
måske kan vi dreje en anden vej, måske men jeg er ikke sikker
Skygger passerer hinanden på gaden
de holder facaden med læbepomaden
og munden er fugtig men hjertet er tørt, pakket væk og uberørt
Stille og roligt er vi ved at implodere
afmagnetisere vores nu og her
og der er ikke nogen som åbner sig op, ingen som jubler og følger trop
Jeg ville ønske at det var løgn, men det er sådan som landet det ligger
måske kan vi dreje en anden vej, måske men jeg er ikke sikker
|
||||
3. |
Hullet vi har gravet
03:44
|
|||
|
Når tæppet det falder og tågen den letter og natten tager dig i sin favn
Når tiøren falder og tankerne letter og du endelig kan huske dit navn
så har du nået et sted hvor det hele bliver synligt, tag det nu køligt, lad det nu tage sin tid
Der er ikke noget værre end den sandhed vi bærer på ryggen så længe vi kan
I hullet vi har gravet til os selv
Vi har øjne på stilke og blodplettet silke og skæbner der gik tabt ved et held
Hoveder der triller til de rytmer vi spiller mens de synger den samme sang
som de har lært af deres fædre
De synger om steder der kunne gøre det bedre og om os der har gjort det så godt
Vi holdt os så længe fra de farlige penge som vi nu kun kan bruge som ild
I hullet vi har gravet til os selv
Her er masser af mennesker som håber og elsker men aldrig fik drevet det til noget
Og alle dem som tænker, dem lægger vi i lænker så de ikke letter fra jorden
Det ville være så ærgerligt hvis nogen fandt ud af at vi kunne komme ud af
den pine vi har plantet os i
For vi er stoppet med at lytte, vi vil hellere flytte til månen når alt er brændt ned
I hullet vi har gravet til os selv
|
||||
4. |
Væk fra vor tid
04:51
|
|||
|
Jeg har løbet og løbet hele mit liv for at finde et sted hvor jeg kunne blive og vente
på lykkelig ro og glædelig larm så nu sidder jeg her og lytter til min stilhed
den er flosset i kanten af sjæle der skriger og ruder der smadrer og hjerter der brister igen
og fødder der smerter og øjne der svier og fingre der famler i mørket med snuden vendt hjem.
Du har prøvet det selv så ofte som jeg, at skulle stå model til alt det pis de giver os
dem der har råd til at mene noget og dem vi har valgt til at stå for alt det store
de snakker og snakker om penge og pakker og glemmer at tænke på koner og børn og dem selv
og alle os andre bliver fodret med kage – vi drømmer os væk fra vor tid og tilbage igen
De har taget den fra os, dén frihed vi fik for vi tog den for givet og glemte lidt at kæmpe
for et bedre sted, for alt var jo godt, men nu lugter her lidt af blod og sved og olie
og slimede håndtryk og hemmelige planer og jordiske kræfter og rådne bananer
man glemmer at drømme når lokummet brænder, man glemmer at vågne når solen er helt dækket til
Det er lige på grænsen men ikke for sent til at rejse sig op og sætte en stopper for stanken
Vi har siddet for længe og lavet for lidt, ladet os hænge og fyldt os med frygt og bedrag
Der stiger en sol over hænder der åbner og munde der råber og hjerner der håber på mere
Vi bryder vor tavshed og deler én stemme, aldrig igen skal vi snyde og glemme hinanden
|
||||
5. |
Ballade om en syg mand
04:00
|
|||
|
Endnu en morgen med ondt i håret efter endnu en nat med en pige på låret
Flasker der klirrer på et gulv der klistrer og en tunge der tynges af gule blister
Du har fået en feber der ikke stopper
som en gal hund med lus og lopper
Når du rejser dig op falder du på knæ
for en gud der synes at du er et syndende fæ
Du er en syg mand
Du slæber dig op på et kommunekontor for at lytte til en tom sjæls tomme ord
Du gør hvad de siger for at få lidt fred og for at få råd til lidt aftensmad
Men hovedet snurrer og kvalmen den lurer
og sådan har det været i flere uger
Du har prøvet med piller og kokain
du har prøvet med søvn og du har prøvet med vin
Du er en syg mand
Du har snakket med lægen uden held for han vil bare snakke med dig om sig selv
Og når du spørger ham om hvad du kan fejle beder han dig bare om at klippe dine negle
Og så indrømmer han at han også er syg
ligesom alle de andre i den her by
Vi bliver alle smittet når tiden den kommer
måske er her ingen tilbage til sommer
Du er en syg mand
|
||||
6. |
Månen løfter sine vinger
06:52
|
|||
|
Under broen skifter lyset farve
Vi er underlagt dets forståelse af tid
Kuldegys og klamme hundetæpper
Dagen slutter nu, uden forløsning
Hemmeligt er vi smeltet sammen
asfalten, fluerne og mig
Månen løfter sine vinger
stikker ruten ud
Landevejens blide korridorer
fortryller os med gådefuld mystik
Græssets hyl over slidte marker
som en fårehund der kalder flokken frem
Intethed i litermål på flaske
Lad os aldrig vide hvad der sker i morgen
Månen løfter sine vinger
stikker ruten ud
Ingenting kan bremse vindens susen
ligesom ingenting kan skille mig fra dig
Morgensol over bløde bakker
og et glædesskrig fra stemmer der er frie
Viljens magt og hjernens kruseduller
på brunt papir med gammel fyldepen
Månen løfter sine vinger
stikker ruten ud
|
||||
7. |
Oppe fra rummet
02:41
|
|||
|
Mere end hundrede år er der gået
med at finde spor efter noget
der lever og ånder og tænker som os
Hvad mon der sker den dag vi ser at vi ikke er alene?
Oppe fra rummet er der ikke op og ned
det eneste her er uendelig evighed
Her er der ingen der kan se at du har grædt
ingen der kan snørre dig og ingen der har ret
og alligevel kan du se det hele
Nu hvor du hænger i luften og ser
at vi ikke fylder meget mer'
end pletten på tæppet på gulvet i stuen
da må du sande at alle vores lande kun eksisterer i kraft af hinanden
Jo længere væk fra jorden du kommer
jo mere ligemeget er vinter og sommer
og liv og død og blå og rød
det eneste tilbage er din pande og din hage og håbet om at at komme tilbage
Så når du lander på græsset igen
kan du glædes over at komme hjem
og kigge på mennesket som én samlet flot
Vi har brug for os alle hvis vi ikke skal falde og slå os for hårdt til at rejse os igen
|
||||
8. |
Vidunderlige drømme
05:02
|
|||
|
Langsomt men sikkert driver tiden forbi
din skygge bliver længere i takt med at ryggen retter sig ud
Du ligger og undrer dig over om tiden er spildt
fem år mere før skabet skal stå hvor den kan blive
Vidunderlige drømme flyver forbi
Hvad har du tænkt dig at lade ligge tilbage?
Hvad vil du huskes for og hvad skal vi huske at glemme?
Giv hvad du kan og tag hvad du mangler i dag
i morgen er det sikkert for sent til at give det tilbage
Så hellere tage lidt mindre end du troede du skulle have
Stille og roligt lader vi tiden passere
vi lader os forvirre over alt det vi ikke kan nå
Alt vi skal bruge ligger nede på jorden
men blikket er fastlåst i tunnelsyn med næsen i sky
Lad os prøve på ny, lad os genopbygge den her by
|
||||
9. |
Gæt et korstog
04:42
|
|||
|
Se en farlig sjæl, et udskud
Se endnu en krig i udbud
Se et bombefly til en milliard
Se endnu en udslettet dyreart
Hør endnu en snak om en syg moster
Hør en skrankepave sige hvad det koster
Hør en fed hvid mand snakke hungersnød
Hør en gammel damme snakke vuggedød
Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
og røven går
Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
Hør endnu en tale du ikke forstår
Hør en døgnflue snakke om efterår
Hør om radioaktiv tunmousse
Hør om det gode liv i en tourbus
Hør om fordelene ved cannabis
Hør om ulemperne ved syfilis
Hør om skyttegrave og verdenskrig
Er det dig eller mig der er underlig?
Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
og røven går
Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
Se en pengestrøm i en velfærdsstat
Se en fredagsbøn i et kalifat
Gæt et korstog i demokratiets navn
Gæt et slaveskib i en fremmed havn
Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
og røven går
Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
|
||||
10. |
Bogstaver og tal
02:25
|
|||
|
Blækket på papiret beskriver vores død
en solnedgang så rød
en sidste tur i vandet
før vi glemmer alt det andet
Manden i kassen siger at jorden lever videre
med kæmpebænkebidere
men uden menneskehjerner
for vi er alle blevet til stjerner
Bygninger og biler går langsomt i forfald
ligesom bogstaver og tal
og alle vores historier
så lad os pudse vores glorier
Husk at du kan være lige den du vil
trække fra og lægge til
lave vinter om til sommer
når vinteren den kommer
Så meningsløst og vigtigt, et enkelt menneskeliv
som et græsstrå, som et siv
vi kaster alle skygger
selv når vi bare hygger
Alt hvad vi har husket vil en dag forgå
så vi kan lige så godt forstå
at vi bare skal sprede glæde
og finde noget at æde
og se på det vi ser
og ikke så meget mer'
|
||||
11. |
Fugl Fønix tilbage
04:32
|
|||
|
Et ubesvaret opkald fra hemmeligt nummer
Hvid støj fra en radio der summer
og en stemme der minder dig om
hvorfor du er
stukket af
Ti grader mere end i København
Ny stil, nyt smil, nyt navn
Nye substanser
nye kroppe der danser
op af din krogede krop
Sikke en fornøjelse at starte på ny
at samle sine tanker i en solskinsby
Jeg ved du bliver stærkere
det er noget jeg mærker
på ordene du sender tilbage
Inden du rejste var du sunket lidt sammen
som et selvportræt gledet lidt udenfor rammen
Du var træt af det pis
'But it is what it is'
siger stemmen du lytter til nu
Snart er det tid til at vende tilbage
efter hundrede helende solskinsdage
din ryg den er rankere
du har sundere tanker
om hvor du skal blive af
Sikke en glæde det bliver at høre
dig nynne igen, ind i mit øre
Fugl Fønix tilbage
ligesom du saggde
da du pakkede tasken og gik
|
||||
12. |
Farvel, farvel, farvel
04:24
|
|||
|
Nu brænder lyset ud og mørket, det kalder
nu er hjem blevet et andet sted
Du har stået din distance og nået dine mål
og så har du ventet på den her dag
farvel, farvel, farvel
Jeg kysser dig på panden og savner straks dit åndedræt
og jeg hvisker at vi måske ses igen
og netop i det øjeblik virker det som om
at du smiler en smule alligevel
farvel, farvel, farvel
Det sluttede med alkohol, den eneste tilbage
af dine passioner som kroppen kunne holde til
En femtenårig efterfest, sikke dog et brag
Gad vide hvor længe det tager at sove den ud?
farvel, farvel, farvel
Festen den var god, men den er ikke i mit sind
når dine hænder får fat i noget jord igen
jeg sender dig afsted med det lykkelige minde om
hvilket menneske du var imens du var dig
farvel, farvel, farvel
|
||||
If you like Marc Facchini, you may also like:
No Ordinary Crown
by Will Johnson
The Texas multi-instrumentalist's latest album reinforces his alternative-tinged folk with reverb-rich soundscapes.
go to album
The Melbourne singer-songwriter's captivating debut balances dreamy indie folk with driving, emotional rock.
go to album
Ruth's sophomore release explores sacred signs against a backdrop of folk melodies and acoustic guitar.
go to album
The late, legendary vocalist Umeko Ando sings traditional Ainu songs on this gorgeous and hypnotic LP.
go to album
The Australian singer's debut solo album is filled with creative indie pop tracks.
go to album
Fool Me As Many Times As You Like
by Daudi Matsiko
featured on Bandcamp Radio Aug 29, 2023
go to album
A Picture for a Frame
by Noble Dust
Boston group excels at making songs driven by taut, multilayered vocal harmonies and supported by Americana arrangements.
go to album
