We’ve updated our Terms of Use to reflect our new entity name and address. You can review the changes here.
We’ve updated our Terms of Use. You can review the changes here.

Vidunderlige Dr​ø​mme

by Marc Facchini

/
  • Record/Vinyl + Digital Album

    180 gram heavy weight vinyl

    Includes unlimited streaming of Vidunderlige Drømme via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.
    ships out within 7 days

      150 DKK

     

  • Compact Disc (CD) + Digital Album

    in Cardboard Sleeve

    Includes unlimited streaming of Vidunderlige Drømme via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.
    ships out within 7 days

      100 DKK

     

  • Streaming + Download

    Includes unlimited streaming via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.

      80 DKK

     

1.
Nogen siger 03:54
Nogen siger at verden stopper når man kradser af Nogen siger at den bliver ved, dag efter dag Nogen siger at vi bliver til stjernestøv som tiden går Jeg siger vi bare bliver stumme og døve, år efter år Så lad os åbne vores øjne, lad os alle sammen være nøgne Lad os snakke, lad os snakke solen sort Nogen siger at du kun skal gøre hvad der gør dig glad Nogen siger at de ikke vil ta' kaninernes mad Nogen siger at du ikke fatter noget hvis du ikke er vegetar Jeg siger vi ikke aner noget om hvilke tanker planterne har Måske er de smartere end alt det vi kalder dyrearter Måske er det dem vi skal lade være Nogen siger at vi ved det hele, nogen siger vi ikke ved en skid Nogen siger vi kun eksisterer i kraft af vores tid Nogen siger at livet handler om at give det videre Nogen siger at det hele står på alverdens hjemmesider Så lad os prøve på at læse, lad os se om der findes en pjece som beskriver livets hemmelighed Nogen vil have fisse og nogen vil have friværdi Nogen vil bare have et hul som de kan ligge i fosterstilling i Nogen vil gerne gøre noget men ved ikke hvor de skal starte Jeg siger bare gå i gang, senere bliver det klart hvilken vej du skal vælge, hvilken guitar du skal sælge hvilket menneske du skal dele livet med
2.
Dansen er ovre mens den fede dame synger hun er bare en begynder, der bliver yngre og yngre Vi klapper i takt på et og tre og spejler os lidt i U.S.A. En mand går kløjs i sin yankie bar han er nogens far men blev aldrig klar til at røre ved sin levende søn for han havde det svært med det samme køn Jeg ville ønske at det var løgn, men det er sådan som landet det ligger måske kan vi dreje en anden vej, måske men jeg er ikke sikker Endnu en krøllet lottokupon det er blevet sæson for pizza og bong og knuste drømme og nøgne træer og mænd i slips der siger desværre Sirenerne gjalder på våd cement måske er det Bent som er blevet dement det er til at forstå, han har masser at glemme – både fra ude, men særligt fra hjemme Jeg ville ønske at det var løgn, men det er sådan som landet det ligger måske kan vi dreje en anden vej, måske men jeg er ikke sikker Skygger passerer hinanden på gaden de holder facaden med læbepomaden og munden er fugtig men hjertet er tørt, pakket væk og uberørt Stille og roligt er vi ved at implodere afmagnetisere vores nu og her og der er ikke nogen som åbner sig op, ingen som jubler og følger trop Jeg ville ønske at det var løgn, men det er sådan som landet det ligger måske kan vi dreje en anden vej, måske men jeg er ikke sikker
3.
Når tæppet det falder og tågen den letter og natten tager dig i sin favn Når tiøren falder og tankerne letter og du endelig kan huske dit navn så har du nået et sted hvor det hele bliver synligt, tag det nu køligt, lad det nu tage sin tid Der er ikke noget værre end den sandhed vi bærer på ryggen så længe vi kan I hullet vi har gravet til os selv Vi har øjne på stilke og blodplettet silke og skæbner der gik tabt ved et held Hoveder der triller til de rytmer vi spiller mens de synger den samme sang som de har lært af deres fædre De synger om steder der kunne gøre det bedre og om os der har gjort det så godt Vi holdt os så længe fra de farlige penge som vi nu kun kan bruge som ild I hullet vi har gravet til os selv Her er masser af mennesker som håber og elsker men aldrig fik drevet det til noget Og alle dem som tænker, dem lægger vi i lænker så de ikke letter fra jorden Det ville være så ærgerligt hvis nogen fandt ud af at vi kunne komme ud af den pine vi har plantet os i For vi er stoppet med at lytte, vi vil hellere flytte til månen når alt er brændt ned I hullet vi har gravet til os selv
4.
Jeg har løbet og løbet hele mit liv for at finde et sted hvor jeg kunne blive og vente på lykkelig ro og glædelig larm så nu sidder jeg her og lytter til min stilhed den er flosset i kanten af sjæle der skriger og ruder der smadrer og hjerter der brister igen og fødder der smerter og øjne der svier og fingre der famler i mørket med snuden vendt hjem. Du har prøvet det selv så ofte som jeg, at skulle stå model til alt det pis de giver os dem der har råd til at mene noget og dem vi har valgt til at stå for alt det store de snakker og snakker om penge og pakker og glemmer at tænke på koner og børn og dem selv og alle os andre bliver fodret med kage – vi drømmer os væk fra vor tid og tilbage igen De har taget den fra os, dén frihed vi fik for vi tog den for givet og glemte lidt at kæmpe for et bedre sted, for alt var jo godt, men nu lugter her lidt af blod og sved og olie og slimede håndtryk og hemmelige planer og jordiske kræfter og rådne bananer man glemmer at drømme når lokummet brænder, man glemmer at vågne når solen er helt dækket til Det er lige på grænsen men ikke for sent til at rejse sig op og sætte en stopper for stanken Vi har siddet for længe og lavet for lidt, ladet os hænge og fyldt os med frygt og bedrag Der stiger en sol over hænder der åbner og munde der råber og hjerner der håber på mere Vi bryder vor tavshed og deler én stemme, aldrig igen skal vi snyde og glemme hinanden
5.
Endnu en morgen med ondt i håret efter endnu en nat med en pige på låret Flasker der klirrer på et gulv der klistrer og en tunge der tynges af gule blister Du har fået en feber der ikke stopper som en gal hund med lus og lopper Når du rejser dig op falder du på knæ for en gud der synes at du er et syndende fæ Du er en syg mand Du slæber dig op på et kommunekontor for at lytte til en tom sjæls tomme ord Du gør hvad de siger for at få lidt fred og for at få råd til lidt aftensmad Men hovedet snurrer og kvalmen den lurer og sådan har det været i flere uger Du har prøvet med piller og kokain du har prøvet med søvn og du har prøvet med vin Du er en syg mand Du har snakket med lægen uden held for han vil bare snakke med dig om sig selv Og når du spørger ham om hvad du kan fejle beder han dig bare om at klippe dine negle Og så indrømmer han at han også er syg ligesom alle de andre i den her by Vi bliver alle smittet når tiden den kommer måske er her ingen tilbage til sommer Du er en syg mand
6.
Under broen skifter lyset farve Vi er underlagt dets forståelse af tid Kuldegys og klamme hundetæpper Dagen slutter nu, uden forløsning Hemmeligt er vi smeltet sammen asfalten, fluerne og mig Månen løfter sine vinger stikker ruten ud Landevejens blide korridorer fortryller os med gådefuld mystik Græssets hyl over slidte marker som en fårehund der kalder flokken frem Intethed i litermål på flaske Lad os aldrig vide hvad der sker i morgen Månen løfter sine vinger stikker ruten ud Ingenting kan bremse vindens susen ligesom ingenting kan skille mig fra dig Morgensol over bløde bakker og et glædesskrig fra stemmer der er frie Viljens magt og hjernens kruseduller på brunt papir med gammel fyldepen Månen løfter sine vinger stikker ruten ud
7.
Mere end hundrede år er der gået med at finde spor efter noget der lever og ånder og tænker som os Hvad mon der sker den dag vi ser at vi ikke er alene? Oppe fra rummet er der ikke op og ned det eneste her er uendelig evighed Her er der ingen der kan se at du har grædt ingen der kan snørre dig og ingen der har ret og alligevel kan du se det hele Nu hvor du hænger i luften og ser at vi ikke fylder meget mer' end pletten på tæppet på gulvet i stuen da må du sande at alle vores lande kun eksisterer i kraft af hinanden Jo længere væk fra jorden du kommer jo mere ligemeget er vinter og sommer og liv og død og blå og rød det eneste tilbage er din pande og din hage og håbet om at at komme tilbage Så når du lander på græsset igen kan du glædes over at komme hjem og kigge på mennesket som én samlet flot Vi har brug for os alle hvis vi ikke skal falde og slå os for hårdt til at rejse os igen
8.
Langsomt men sikkert driver tiden forbi din skygge bliver længere i takt med at ryggen retter sig ud Du ligger og undrer dig over om tiden er spildt fem år mere før skabet skal stå hvor den kan blive Vidunderlige drømme flyver forbi Hvad har du tænkt dig at lade ligge tilbage? Hvad vil du huskes for og hvad skal vi huske at glemme? Giv hvad du kan og tag hvad du mangler i dag i morgen er det sikkert for sent til at give det tilbage Så hellere tage lidt mindre end du troede du skulle have Stille og roligt lader vi tiden passere vi lader os forvirre over alt det vi ikke kan nå Alt vi skal bruge ligger nede på jorden men blikket er fastlåst i tunnelsyn med næsen i sky Lad os prøve på ny, lad os genopbygge den her by
9.
Se en farlig sjæl, et udskud Se endnu en krig i udbud Se et bombefly til en milliard Se endnu en udslettet dyreart Hør endnu en snak om en syg moster Hør en skrankepave sige hvad det koster Hør en fed hvid mand snakke hungersnød Hør en gammel damme snakke vuggedød Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og røven går Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker Hør endnu en tale du ikke forstår Hør en døgnflue snakke om efterår Hør om radioaktiv tunmousse Hør om det gode liv i en tourbus Hør om fordelene ved cannabis Hør om ulemperne ved syfilis Hør om skyttegrave og verdenskrig Er det dig eller mig der er underlig? Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og røven går Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker Se en pengestrøm i en velfærdsstat Se en fredagsbøn i et kalifat Gæt et korstog i demokratiets navn Gæt et slaveskib i en fremmed havn Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og røven går Vi snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker og snakker
10.
Blækket på papiret beskriver vores død en solnedgang så rød en sidste tur i vandet før vi glemmer alt det andet Manden i kassen siger at jorden lever videre med kæmpebænkebidere men uden menneskehjerner for vi er alle blevet til stjerner Bygninger og biler går langsomt i forfald ligesom bogstaver og tal og alle vores historier så lad os pudse vores glorier Husk at du kan være lige den du vil trække fra og lægge til lave vinter om til sommer når vinteren den kommer Så meningsløst og vigtigt, et enkelt menneskeliv som et græsstrå, som et siv vi kaster alle skygger selv når vi bare hygger Alt hvad vi har husket vil en dag forgå så vi kan lige så godt forstå at vi bare skal sprede glæde og finde noget at æde og se på det vi ser og ikke så meget mer'
11.
Et ubesvaret opkald fra hemmeligt nummer Hvid støj fra en radio der summer og en stemme der minder dig om hvorfor du er stukket af Ti grader mere end i København Ny stil, nyt smil, nyt navn Nye substanser nye kroppe der danser op af din krogede krop Sikke en fornøjelse at starte på ny at samle sine tanker i en solskinsby Jeg ved du bliver stærkere det er noget jeg mærker på ordene du sender tilbage Inden du rejste var du sunket lidt sammen som et selvportræt gledet lidt udenfor rammen Du var træt af det pis 'But it is what it is' siger stemmen du lytter til nu Snart er det tid til at vende tilbage efter hundrede helende solskinsdage din ryg den er rankere du har sundere tanker om hvor du skal blive af Sikke en glæde det bliver at høre dig nynne igen, ind i mit øre Fugl Fønix tilbage ligesom du saggde da du pakkede tasken og gik
12.
Nu brænder lyset ud og mørket, det kalder nu er hjem blevet et andet sted Du har stået din distance og nået dine mål og så har du ventet på den her dag farvel, farvel, farvel Jeg kysser dig på panden og savner straks dit åndedræt og jeg hvisker at vi måske ses igen og netop i det øjeblik virker det som om at du smiler en smule alligevel farvel, farvel, farvel Det sluttede med alkohol, den eneste tilbage af dine passioner som kroppen kunne holde til En femtenårig efterfest, sikke dog et brag Gad vide hvor længe det tager at sove den ud? farvel, farvel, farvel Festen den var god, men den er ikke i mit sind når dine hænder får fat i noget jord igen jeg sender dig afsted med det lykkelige minde om hvilket menneske du var imens du var dig farvel, farvel, farvel

credits

released October 9, 2015

Marc Facchini - vokal, guitar
Mads Michelsen - trommer
Mika Vandborg - guitar
Moogie Johnson - omnichord, lapsteel, guitar
Torben Westergaard - bas

Tekst af Marc Facchini og musik af de ovenstående
Indspillet og mixet af Johan Gellett
Master af Carl Saff
Artwork af Vera Sianna

license

all rights reserved

tags

about

Marc Facchini Denmark

contact / help

Contact Marc Facchini

Streaming and
Download help

Shipping and returns

Redeem code

Report this album or account

If you like Marc Facchini, you may also like: